Spring navigation over

wildcard

sb.

    wildcard1 sb. (1982)(med tilnærmet engelsk udtale; i sportsturneringer) adgang til en turnering, som spilleren er tæt på at kvalificere sig til, på afbud

    ○  Han er sikker på at træde direkte ind i turneringen på et af de såkaldte 'wild cards' PolPolitiken 18.1.1982

    ○   (tennisspilleren) Cash, der som nr. 526 (på verdensranglisten) var med på et wild card, tabte til verdens nr. 90 BerlTDataBerlingske Tidende i Berlingske Avisdata på cd-rom, omfattende Berlingske Tidende og Weekendavisen 1995 ff. 17.1.1995

    ○  hingsten er tilbudt wild card til .. næste uges Olympia-trav i Gøteborg BerlTDataBerlingske Tidende i Berlingske Avisdata på cd-rom, omfattende Berlingske Tidende og Weekendavisen 1995 ff. 2.4.1995

    Opslaget findes også i: LLLademans Leksikon

    ◊  Fra tilsvarende brug af engelsk wild-card, fra 1970 if.ifølge Barnhart Dict. 1990Barnhart, Clarence L, Steinmetz, S. og Barnhart, Robert K.: Third Barnhart Dictionary of New English. Three decades of changes and additions to the English language. The H.W. Wilson Company. USA. 1990.. Den oprindelige brug af wild card er fra kortspil - svarende til dansk joker

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999

    Tilbagedateret til 1982 af Jørgen Nørby Jensen: 2016