Spring navigation over

swinge

vb.

    swinge1 vb. (1966)(med tilnærmet engelsk udtale; billedlig brug) gå fint, strygende

    ○  Sådan "swinger" den også. (London er) byen, hvor det foregår. Der er liv og glade dage i "Swinging London" PolPolitiken 30.6.1966

    ○  dette utilpassede væsen, Lotte, der aldrig rigtig kan swinge med på de rigtige noder PolPolitiken 14.12.1970

    Opslaget findes også i: GFrOGyldendals Fremmedordbog 1. udg.udgave, udgivet 1960, 11. udg.udgave, udgivet 1993; NDONudansk Ordbog. Udgivet af Politikens Forlag

    ◊  Jf.jævnfør swinge i betydningen 'danse eller spille swing' (o.omkring 1940 if.ifølge ODS-SOrdbog over det danske Sprogs Supplementssamlinger)

    ◊  Efter engelsk swing

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999